Omkring 60.000 unge mennesker søger i disse dage ind på studie og skal snart finde nyt tag over hovedet. Højsæsonen for forældrekøb står for døren, men hvordan bærer man sig ad, hvis man lurer på et forældrekøb – og hvad skal man regne med? Det vender panelet i denne udgave af Børsen Boligerne. Hør bl.a. hvor meget, man skal forvente at spæde til hver måned, hvis man køber en lejlighed i København eller Aarhus, og hvor eksperterne selv havde foretrukket en forældrekøbs-investering lige nu.
Vært Nicolai Bøttkjær har inviteret et kompetent panel med i studiet:
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Sydbank.
Nicholas Norby, chefanalytiker, Realkredit Danmark.
Steen Bocian, cheføkonom og økonomisk redaktør, Børsen.
Teknik: Peter-Emil Witt
Det kan være svært at vælge det helt rigtige boliglån – for man skal både prøve at forudsige renteudviklingen og samtidig matche familiens behov.
Men hvordan bærer man sig konkret ad, når man skal vælge boliglån i banken – og hvordan mærker man sådan rigtigt efter, helt nede i maven.
Det giver Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit sine bedste bud på og råd til i Børsens podcast Boligejerne.
Vært: Nicolai Bøttkjær, journalist, Dagbladet Børsen
Gæst: Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker, Nordea Kredit.
Teknik: Peter-Emil Witt
Trumps handelskrig har skabt bekymringer for verdensøkonomien, men på det danske boligmarked er der ingen frygt at spore. Her er priserne steget yderligere i marts, mens der er handlet boliger i stor stil. Denne udgave af Børsen Boligejerne zoomer ind på liebhavermarkedet, og hvorfor en rentesænkning fra ECB vil lune ekstra i denne lomme af boligmarkedet.
Vært Nicolai Bøttkjær har inviteret er kompetent panel i studiet:
Michael Bjørn & Christian Byskov, indehavere af ejendomsmæglerforretningen Bjørn & Byskov.
Farnaz Elbæk, stifter af liebhavermægleren Elbæks.
Heidi Birgitte Nielsen, boligøkonomisk ekspert og journalist på Børsen
Steen Bocian, cheføkonom og økonomisk redaktør på Børsen
Sommerhus-sæsonen er for alvor skudt i gang.
I dette afsnit af Børsen Boligejerne tager vi dig igennem alt, hvad du skal vide om sommerhusmarkedet lige nu. Hør bl.a. hvordan du undgår at købe en klimafælde, ved at stemme dørklokker og tjekke vejnavne. Du kan også få mere at vide om, hvordan bankerne ser på udlejning, når du skal finansiere sommerhuset.
Vært Nicolai Bøttkjær har inviteret et kompetent panel i studiet:
John Wulff, adm. direktør, KøbersMægler
Brian Winding, køberrådgiver hos Bomae.
Heidi Birgitte Nielsen, journalist og boligøkonomisk ekspert på Børsen
Teknik og redigering: Mie Hee Christensen
For første gang i to år, er priserne på huse faldet tilbage. Trump har skubbet til de danske boligrenter, og langt flere danskere vælger i øjeblikket flekslån.
Hør også hvorfor Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit spår at renterne på flekslån vil falde yderligere – endda helt ned til 1,8 pct. allerede til sommer i dette afsnit af Børsens podcast Boligejerne.
Her vender vi også årsopgørelserne, der for første gang giver dig et overblik over, hvor meget du har betalt i boligskat, og hvordan man ser sine indefrosne boliglån.
Vært Nicolai Bøttkjær har inviteret et kompetent panel i studiet:
Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker, Totalkredit
Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom, PFA
Heidi Birgitte Nielsen, journalist og boligøkonomisk ekspert på Børsen
Teknik og redigering: Mie Hee Christensen
Hvordan spiser man bedst af sine mursten, når man er på vej på pension? I Ældre Sagen får man flere henvendelser fra medlemmer, der har svært ved at få bevilget lån selvom de har en velpolstret friværdi. I dette afsnit af Børsens podcast Boligejerne får du eksperternes bedste råd til, hvordan du får bevilget et nedsparingslån, og hvad man skal gøre, hvis nu banken har sagt nej.
Vært Nicolai Bøttkjær har inviteret et kompetent panel i studiet:
Jeanette Kølbek, formueekspert, Nykredit
Claus Blendstrup, chefkonsulent og økonomisk rådgiver, Ældre Sagen
Heidi Birgitte Nielsen, journalist og boligøkonomisk ekspert på Børsen
Teknik og redigering: Peter-Emil Witt
Boligpriserne er endnu en gang steget – og splittelsen mellem København og resten af Danmark stiger fortsat på boligmarkedet. Den tendens vil kun fortsætte, vurderer dagens gæster i Børsens podcast Boligejerne. Hør også, hvorfor alarmklokkerne er begyndt at ringe hos Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, og hvorfor hun trods det alligevel er rolig ved prisstigningerne.
Vært Nicolai Bøttkjær har inviteret et kompetent panel i studiet:
Mira Lie Nielsen, cheføkonom, Forenet Kredit
Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom, Danske Bank
Heidi Birgitte Nielsen, journalist og boligøkonomisk ekspert på Børsen
Teknik og redigering: Peter-Emil Witt
Der er en række gebyrer forbundet med at låne til en bolig, som hurtigt kan løbe op i rigtig, rigtig mange penge.
Men det kan ofte gøres markant billigere end banken umiddelbart, lader dig tro. Det fortæller Jens Hjarsbech, cheføkonom i prisportalen Mybanker i den seneste udgave af Børsens podcast Boligejerne.
Han har for nyligt selv skiftet bank og i den forbindelse sparet mere end 10.000 kr. i gebyrer.
Værter er journalister på Børsen Nicolai Bøttkjær og Heidi Birgitte Nielsen.
Teknik og redigering: Peter-Emil Witt
Hvor kommer boligpriserne til at stige mest i 2025? Er det nu, du skal omlægge dit boliglån? Og hvad kommer Donald Trump til at betyde for renten på dit boliglån?
Det er nogle af de spørgsmål, vi forsøger at besvare i det allerførste afsnit af Børsens nye podcast Boligejerne.
Vært Nicolai Bøttkjær har inviteret et kompetent panel i studiet:
Mikkel Høegh, direktør for boligøkonomi i Jyske Realkredit
Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker
Heidi Birgitte Nielsen, journalist og boligøkonomisk ekspert på Børsen
Teknik og redigering: Peter-Emil Witt
Torsdag den 23. januar går Børsen i luften med den spritnye podcast Børsen Boligejerne.
Vi tager dig med bag tallene og dykker ned i boligmarkedet hvor vi giver dig de nyeste opdateringer på priser, udbud, renter og alt det, der påvirker din boligøkonomi.
Med skarpe analyser og praktiske tips rustes du til at træffe de bedste beslutninger for dig og din økonomi.